”Vi må lære at tilgive os selv – og andre kvinder – for ikke at være perfekte.” Da jeg læste kommentaren af Frederikke Antonie Schmidt, stifter af Roccamore, i Berlingske kunne jeg ikke lade være med at tænke, at jeg som terapeut ofte møder netop denne problemstilling.

Jeg oplever, at særligt vi kvinder har en opfattelse af, at vi skal have styr på alting for at være gode nok. Barren bliver sat så højt, at man næsten ikke kan se den. Vi skal være engagerede, kærlige mødre, fantastiske veninder, kreative indretningsarkitekter, have skinnende rene hjem, træne og være slanke, mens vi samtidig er top professionelle på jobbet og i øvrigt strikker flotte trøjer og planlægger at gå caminoen. Misforstå mig ikke, der er intet galt med nogen af de målsætninger. Men hvis du forventer, at du leverer på samtlige fronter og oplever dig selv som en fiasko, hvis du ikke er perfekt, så bliver dit indre forventningspres og din indre dialog meget hård og negativ ladet. Jeg har set det mange gange: når du jagter det perfekte, begynder glæden og overskuddet at sive ud af dit liv – og så befinder du dig pludselig i en negativ spiral af selvbebrejdelser og stress.

Det er her, jeg som kvinde og terapeut bliver nødt til at trykke på stopknappen. Perfektion er statisk og endeligt og lyder umiddelbart målbart, men paradokset er netop, at det ikke er målbart. Det findes ikke!

Unge kvinder er særligt pressede

Talrige undersøgelser viser, at unge kvinder generelt er mere stressede end unge mænd. Finansforbundets tal for det psykiske arbejdsmiljø viser, at der er 25 procent flere af de unge kvindelige medlemmer end af de unge mandlige, som ”hele tiden” eller ”ofte” føler sig stressede. Det er også et billede, jeg kan kende.

Vi bliver dog heldigvis bedre til at håndtere vores eget og omverdens forventningspres med alderen.

Nina Groes, direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies har sagt følgende om det pres unge kvinder lever med:

”Mange unge kvinder lægger for stort pres på sig selv i starten af karrieren. De kommer lige fra en uddannelse, hvor det handler om at score 12, men selvom det er fantastisk at være ambitiøs, er det hårdt at skulle score 12 både på arbejdet og i familien.”

Jeg tror, mange kan genkende den udfordring.

Det perfekte er ikke perfekt

Jeg ved godt, at det lyder provokerende, når jeg i overskriften skriver: Fuck det perfekte. Men jeg er meget optaget af, at vi får smidt dette åg af perfekthed, som vi selv og omverden lægger på os.

”Livet er ikke perfekt. Livet er rodet. Forhold er komplekse. Resultater er usikre. Mennesker er irrationelle,” siger Hugh Mackay. Jeg kunne ikke have sagt det bedre. Hvordan skal vi kunne kontrollere alt og være perfekte i en verden, der er alt andet.

Lad os vende det på hovedet og sige: Livet er heldigvis ikke perfekt. Tænk bare på de oplevelser og de erfaringer, du har fået, fordi der skete noget uventet – noget uperfekt. Fra mit eget liv ved jeg, at det tit har været uperfekte oplevelser og handlinger, der har ført mig nye steder hen.

Hvorfor drages vi mod det perfekte?

Fra vi er helt små, lærer vi, hvad der er rigtigt og forkert. Vi er sociale dyr, og det er helt grundlæggende og nødvendigt at kunne navigere i verden efter nogle fælles regler og en fælles referenceramme. Udfordringen bliver når det ”rigtige”, som oprindeligt var opbyggeligt og sundt for os, forandres til ”det perfekte”. Det skaber et spænd mellem den, vi reelt er, og det ”perfekthedsniveau” vi ønsker at opnå. Det perfekte er gået fra at være det ultimative mål til at blive forventningen – til at være normen.

Opfattelsen af os selv og hvordan vi bør agere er fx indlejret i samfundsstrukturerne, arbejdskulturen, uddannelsessystemet og de sociale relationer. Og når normen er det perfekte, så befinder du dig pludselig under et åg af forventninger. Du skal klare dig godt i skolen, for så er du rigtig. Du skal have en bestemt slags hjem, for så er du en succes og så videre. Ja, facitlisten kan vi jo alle sammen se på de sociale medier.

Som individ bliver din selvopfattelse altså invaderet og bombarderet, og det er nemt at komme til at basere sit selvværd på for høje standarder. Når perfektionismen eskalerer, og du sætter flueben ved det hele, ender du med at blive væk fra kontakten til dig selv og nærværet med andre mennesker. Det er et tomt og hårdt sted at være.

For lige at berøre min overskrift “fuck det perfekte,” så tænk lidt over, hvilke mennesker, du føler dig mest forbundet med, eller som du bedst kan lide? Jeg er næsten sikker på, at det ikke er et såkaldt perfekt menneske. Hvad er mest tiltrækkende – perfektion eller sårbarhed? Jeg er ikke i tvivl.

Hvad har du i virkeligheden brug for

Lad os lægge det perfekte til side og lad os i stedet sammen afdække det, der står i vejen for at mærke, hvad du i virkeligheden har brug for: fx nærvær, energi og livsglæde.

Vejen til at slutte fred med sig selv er, som jeg skrev indledningsvis, at tilgive sig selv. Det kan lyde stort, men handler i bund og grund om at drage egenomsorg for dit liv og forstå, at tilgivelsen ligger i at stoppe ”pisken” mod dig selv. Det kan være udfordrende at gøre på egen hånd, selv om det burde være det naturligste i verden at passe på sig selv.

Min hjælp består i at bevidstgøre de agendaer og forventninger, der konstant kører rundt som en centrifuge i dine tanker, at få klargjort dine livsværdier og implementere gode og virkningsfulde teknikker for at stå af forventningspresset og mærke et større nærvær og overskud i dit liv.

Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv i kampen mod perfekthedskulturen.

• Hvornår er du virkelig dig selv?
• Hvad ville du helst bruge din tid på, hvis du kunne vælge frit?
• Hvad ville der ske, hvis du ikke trænede eller gjorde rent eller?
• Hvilke ting i dit liv skaber det meste pres og det mindste udbytte?

PS…hvis du ikke har alle svarene, er det ok…

Læs nogle af mine andre artikler:

Har du stress. Tjek tegnene
Er parforholdet ved at kæntre?

Skal vi tage en snak?

Kunne du tænke dig at tage en snak med en terapeut og coach, der kan hjælpe dig til at prioritere og finde vejen mod glæde og energi, så kontakt mig. Jeg svarer inden for 24 timer.

Links til kilder:

Kommentar af Frederikke Antonie Schmidt, stifter af Roccamore

https://www.berlingske.dk/kommentar/er-alle-ledere-roevhuller

https://www.berlingske.dk/kommentar/er-alle-ledere-roevhuller

Undersøgelse om unge kvinder

https://www.finansforbundet.dk/dk/nyheder/2020/yngre-kvinder-rammer-muren/