
Undgå stress efter ferien
Er du lige kommet tilbage fra ferie og ved, at bunkerne venter forude? Giver det dig en følelse af stress, som allerede æder noget af den energi, du har fået tanket op i løbet af ferien?
Det behøver ikke at være sådan, hvis du følger mine tre råd og får passet på dig selv, når hverdagen rammer:
-
Langsom start:
Hjernen har været langt nede i gear, men så snart du træder ind på kontoret og tænder computeren er du ”on” igen.
- Skab overblik over dine arbejdsopgaver og lav en realistisk tidsplanlægning. Prioritér efter vigtighed evt. m grøn, gul og rød farve. (denne øvelse kan du lave dagligt)
- Læs mails. Prioriter igen.
- Vent med møder og større ting til sidst på ugen eller den efterfølgende uge.
- Start med en opgave, som er spændende og giver dig energi
- Sæt tid af til at få sagt ”hej” til kollegaer, tag en snak om de gode og sjove oplevelser i sommerferien, spis frokost sammen. Det sociale er vigtigt for vores velbefindende, humøret, kulturen og samarbejdet.
-
Indfør nye gode vaner:
Hvis du før ferien var godt presset, er det nu, du har muligheden for at se på dine arbejdsrutiner med friske øjne, så du undgår, hjernen kommer på overarbejde.
- Afstem forventninger med din nærmeste leder/chef. Så undgår du at ”over”-præstere
- Tag pauser i løbet af dagen (hent et glas vand, gå en lille tur i eller uden for bygningen osv.
- Book møder med dig selv dagligt. hvordan har din krop det og hvor stort er dit energiniveau. Så du løbende passer på dig selv.
- Skal løbeskoene findes frem før/efter arbejdstid eller anden sport, så kroppen er stærk og robust, eller er det nu du ønsker at ændre dine kostvaner. Vær opmærksom på, at begge dele kræver et overskud.
-
Vær klar på dine grænser:
Vid hvad der forventes udefra, sænk din egen overlægger og vær realistisk og ikke tidsoptimist. Selv om du elsker dit job, er det vigtigt, at du stadig har overskud og energi til at nyde resten af dagen, alene eller sammen med din kæreste/familie. Kroppen og hjernen har også brug for restitution.
Øv dig i at sige ”Nej”:
– ”Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men har desværre ikke tid” (til kollegaen)
– ”Desværre, det får jeg ikke tid til…….hvis jeg skal løse opgaven, har jeg brug for hjælp til prioritering af mine arbejdsopgaver.” (til din leder/chef)
Husk
Det, du ikke har indflydelse over eller kan handle på, skal du slippe mentalt, så det ikke skaber unødig tankevirksomhed.
Har du brug for hjælp til at lære at balance arbejdsliv og privatliv, sætte grænser eller håndtere konflikter? Kontakt psykoterapeut Jeanette Sander.
Jeanette Sander tilbyder bl.a. parterapi, Walk & Talk og individuel terapi.