”Lad mig nu bare være!” Det kan være svært at være forældre til en mut teenager, der gemmer sig bag en lukket dør. Stiller man spørgsmål, får man at vide, at man ”snager” – og hvis man prøver at lade dem være, glider de væk fra familien. Det tillidsfulde, opsøgende barn, der gladelig delte alt, er væk, og i stedet banker bekymringerne på. Er alting okay? Er de markante ændringer i opførslen og humørsvingningerne helt almindelige for en teenager? Eller bør man som forælder gøre noget?

Hjernen er under ombygning

For at forstå din teenager er det vigtigt, at du har indsigt i, at puberteten medfører store forandringer. Ikke kun i kroppen – men også i hjernen.

Den såkaldte Præfrontale Cortex er det sted i hjernen, hvor vores mere komplekse handlingsmønstre bliver styret. Det er med andre ord her vores beslutninger, sociale interaktioner og personlighed bor. I barndommen er denne del af hjernen stabil, men når vi rammer puberteten, sker der en voldsom stigning i disse hjernecellers aktivitet. Hjernen er populært sagt ”under ombygning”, og det påvirker teenagerens humør, evne til at tænke rationelt og styre impulser.  Faktisk er forandringerne sammenlignelige med den såkaldte “trodsalder” eller ”selvstændighedsalder,” som små børn gennemgår. Men hvor der er stor forståelse for det lille barn, oplever jeg ikke altid den samme forståelse for teenageren, som hurtigt kan blive opfattet som flabet og distræt.

Hvornår skal jeg være bekymret?

Gennem årene har jeg talt med mange teenagere og deres forældre, og i langt de fleste tilfælde er din teenager heldigvis helt okay, selvom hun eller han er mut, trist, vred, selvkritisk, humørsvingende eller passiv. Det sker dog engang i mellem, at en teenager kæmper med uforholdsmæssigt store udfordringer som fx angst, social fobi eller depression, der stikker dybere end de klassiske teenageudfordringer, og det kan, helt ærligt, være svært at se forskel, når man bliver mødt af en lukket dør eller tavshed. Jeg har derfor samlet nogle typiske eksempler, som jeg håber, at du kan bruge som en guideline.

Min teenager trækker sig. Skal jeg være bekymret?

Det er helt normal opførsel, at din teenager trækker sig fra familien. Det kan ske på forskellige måder. Nogle teenagere trækker sig fra familien ved aldrig at være hjemme. Andre gemmer sig på deres værelser. Puberteten medfører, at teenageren begynder at orientere sig mere mod sine venner/klassekammerater og mindre mod familien. Teenageren er i en fase, hvor de er ved at identificere sig som individer, og det indebærer, at de adskiller sig fra familieenheden. De er i færd med at lære at stå på egne ben. Det er sundt og normalt, selvom det sagtens kan medføre en del konflikter og undren over prioriteringer. Men der er naturligvis en grænse. Teenageren skal stadig indgå i familien, og det er derfor helt rimeligt at insistere på, at man fx spiser med, rydder op og overholder aftaler. Som forældre skal man stadig være der i baggrunden, når de har brug for at tale eller hygge, men du går fra at være i førertrøjen til at være en rådgiver. Hvornår bør du blive bekymret? Virker din teenager angst, ulykkelig eller grænsesøgende i en sådan grad, at det er svært for dem at gennemføre et normalt teenageliv i en længere periode, så skal du være opmærksom. Kan de ikke passe skolen? Mister de helt kontakt med vennerne? Så bør du komme på banen og begynde at spørge lidt mere ind. Vær åben og pak de gode råd langt væk, for det handler om at lytte. Først når du vurderer, at der er noget mere på spil end almindelige teenageproblemer, bør du handle.

Min teenager drikker og fester for meget. Skal jeg være bekymret?

Først og fremmest skal du som forælder forstå, at hver ny generation gør tingene på sin måde. Og vi ”gamle” glemmer, hvordan det var at være ung og have lyst til at fyre den af. Når det er sagt, så taler vi her om den store teenager, der går i gymnasiet eller lignende (ikke om den 13-årige i folkeskolen). Det er helt naturligt, at de store teenagere orienterer sig mod deres venner og gør ”dumme” ting, som de synes, er enormt sjove. Men igen er der naturligvis en grænse. Jeg mener, at grænsen går ved, at de ikke må skade sig selv eller andre. Og at de stadig skal være i stand til at gennemføre et normalt teenageliv med skole og fritidsinteresser. Du skal med andre ord ikke gå i panik, fordi din teenager kommer fuld hjem, aflyser en aftale eller afleverer en enkelt opgave for sent, så længe det ikke bliver et mønster, der breder sig.

Min teenager er ensom. Skal jeg være bekymret?

Noget af det, som virkelig bekymrer forældre, er, hvis deres teenager virker ensom. Ja, det kan være næsten ubærligt, hvis din teenager har det svært. Særligt hvis din teenager oplever, at det ser ud som om ALLE andre har masser af venner og laver sjove ting, som de poster på de sociale medier. Der er store tabuer forbundet med at være ung og ensom. Det er skamfuldt, og mange skjuler, hvor ensomme de reelt føler sig. I den forbindelse er det vigtigt at definere en forskel. En teenager kan selvvalgt have brug for at være alene, hvis man fx er introvert. Det er helt normalt og bør ikke skabe bekymring. Men situationen er en lidt anden, hvis man ikke føler sig som en del af fællesskabet – og gerne vil være det. Som forældre kan du ikke ”fixe” situationen med legeaftaler, som du kunne det, da barnet var mindre. Derimod handler det om at være utrolig rummelig, lyttende og støtte op bag alle initiativer fra teenagerens side til at blive mere aktiv og social. Problemstillingen i forhold til ensomhed er reel og kan potentiel være alvorlig. Børn, der er sensitive, introverte eller tidligere er blevet mobbede er særligt udsatte for at blive ensomme.

Min teenager er meget selvkritisk. Skal jeg være bekymret?

”Jeg er grim” ”Jeg er dum” eller ”Jeg er tyk”. Ingen kan som teenagere være hårde ved sig selv. Det er desværre helt almindeligt, at teenagere har perioder, hvor de synes, at de er helt forkerte. De måler sig selv op mod nogle urimelige standarder og kan ikke selv se deres egne styrker. Som forældre må du bare blive ved med at påpege, at de er dejlige, som de er, og heldigvis går den værste selvkritik almindeligvis over med tiden. Du bør derfor først blive bekymret, hvis der opstår tvangsprægede mønstre fx i forhold til mad og selvskade. Begynder din teenager at være ekstremt sund eller ekstremt optaget af træning over en længere periode, bør du søge hjælp. Det samme gælder hvis du har den mindste mistanke om selvskade.

Min teenager er kronisk træt. Skal jeg være bekymret?

Teenagere har altid været trætte, fordi kroppen og hjernen forandrer sig, og det kræver energi. Samtidig bruger de utroligt meget energi på det sociale spil, uanset om de er ekstro- elle introverte, men når det er sagt, så er der noget, som tyder på, at teenagere er mere trætte i dag, end de nogensinde har været. I dag sover de 16-19-årige i gennemsnit nemlig kun 6 timer og 25 minutter på hverdage. Det viser resultater fra et nyt studie med over 10.000 deltagere, udført af et forskerteam fra Bergen. For at opnå den anbefalede søvnlængde for unge på 8-9 timer pr. nat, burde de gå i seng kl. 22 om aftenen i følge forskerne, men alle der har haft en teenager boende ved, hvor urealistisk det er. Det mener søvnforskeren, Mari Hysing, dog ikke bør afskrække forældrene, da hun anser den sparsomme søvn som et befolkningssundhedsproblem. Du kan derfor forsøge at lave en aftale med din teenager, også selvom han eller hun er mellem 16-19 år, som fx sengetid før 23:00 mandag til fredag – og så sørge for at mobiltelefonen ligger langt væk fra sengen.

Har du brug for at tale om dine bekymringer for din teenager?

Samtaler om livet med en teenager, så du støtter og forstår, uden at omklamre og forplumre.

Kontakt psykoterapeut Jeanette Sander. Jeanette Sander tilbyder bl.a. familieterapi, Walk & Talk og individuel terapi.