EN FORTÆLLING OM STRESS:
"Jeg var træt HELE tiden"
Stress! Da Jacob fik nyt arbejde inden for sikkerhedshåndtering, så han frem til det. Han kendte ikke meget til branchen, men han var klar på en ny udfordring, også selvom han var en voksen mand i fyrrene med mange år på arbejdsmarkedet bag sig.
Det nye job indebar skiftende arbejdstider, og for Jacob betød det mange tidlige morgener.
”Mit vækkeur var sat til 2:45 om morgenen, da jeg skulle møde klokken 4:00. Dertil kom, at vagterne var lange. Jeg arbejdede typisk ti timer ad gangen, og på grund af travlhed var pauserne korte. Pauser, vi i øvrigt aldrig vidste, hvornår kom. Vi fik pauser, når det passede ind, og det skiftede hele tiden.”
Efter seks måneder begyndte Jacob at føle sig slidt.
”Jobbet begyndte at suge al min energi. Jeg var træt, når vækkeuret ringede. Jeg var træt, når jeg var på arbejde. Jeg var træt, når jeg kom hjem. Det blev værre og værre. Jeg var træt HELE tiden, og jeg havde konstant dårlig samvittighed derhjemme, fordi jeg ikke orkede noget.”
Selvom Jacob følte sig træt hele tiden, så sov han dårligt. Jobbet begyndte at slide på ham, selvom han godt kunne lide sine kollegaer og arbejdsopgaverne.
”Der var faktisk mange ting ved jobbet, jeg godt kunne lide, men der blev drevet rovdrift på os, fordi der var så travlt. Vi ville alle sammen gerne give en ekstra hånd og være fleksible, så derfor sagde jeg ikke noget. Jeg holdt bare ud. Men jeg havde det ikke godt, min mistrivsel i jobbet fyldte meget i hverdagen.”
Fik akut stress på ferien
Det var dog først, da Jacob tog på ferie, at det gik galt for alvor.
”Jeg skulle på min første ferie i det nye job, og vi havde glædet os. Men ferien var knap nok kommet i gang, da jeg pludselig blev svimmel. Alt sortnede, og jeg måtte sætte mig ned. Det blev ved, og ret hurtigt blev jeg klar over, at det var stress. Jobbet var hårdt for mig, og jeg havde sovet dårligt i månedsvis.”
Da Jacob vendte tilbage fra ferie, forsøgte han at ringe til HR, men han kunne ikke komme igennem, så han tog på arbejde.
”Igen blev jeg svimmel. Jeg havde det bare dårligt, og da jeg gik hjem den dag, vidste jeg, at jeg blev nødt til at gøre noget. Efter en samtale med min læge sygemeldte jeg mig med stress. Det var ikke kun mig, mange andre kollegaer var også blevet ramt af stress. Min vurdering er, at det var arbejdstiderne, underbemandingen og de uregelmæssige pauser, der sled på os.”
Jeg fik hjælp
Kort efter sin sygemelding blev Jacob koblet til et professionelt stressforløb.
”Jeg var så heldig at blive henvist til psykoterapeut Jeanette Sander, som er utrolig erfaren inden for stressbehandling. Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg stod nede på gaden og prøvede at tage mig sammen til at gå ind. Det svimlede stadig for mig. Jeg var udmattet. Heldigvis blev forløbet hos Jeanette selve vendepunktet. Allerede efter første samtale var jeg på vej i den rigtige retning. Hun var så rolig, empatisk og dygtig. Alt, hvad hun sagde, var bare rigtigt, og hun gav mig lynhurtigt nogle redskaber, så jeg fik taget toppen af stressen. Da jeg gik hjem den første dag, havde jeg det allerede bedre, fordi jeg følte, at jeg var i trygge, kyndige hænder i gang med en proces, der ville hjælpe mig videre.”
”Da vi først var kommet i gang, blev vi ved med at bygge på, og jeg begyndte at finde mig selv igen. Hun udfordrede mig også og hjalp mig på vej mod nogle gode vaner, der gav mig mere ro i hverdagen. Vi arbejdede med selvindsigt og med at sætte grænser. Det var utroligt brugbart, og noget jeg ville ønske, at jeg havde haft mulighed for tidligere. Hun hjalp mig med at lære at prioritere, og i den proces indså jeg, at jeg blev nødt til at skifte job. Rammerne om jobbet var uforeneligt med mit liv og min livsglæde.”
Nye vigtige indsigter via stressbehandling
”Med Jeanettes kæmpe hjælp blev jeg klædt på til bedre at kunne håndtere mit næste job. Det, som jeg har nu. Var jeg ikke kommet i forløb med Jeanette, havde jeg ikke haft den samme, positive, konstruktive tilgang. Måske var jeg sågar blevet ved med at knokle løs, til jeg ikke kunne mere.”
”Jeg går videre fra forløbet med Jeanette med en klar forståelse for, hvad der er vigtigt for mig i mit arbejdsliv. Jeg ved, hvilke elementer, der skal være til stede, for at jeg trives. Det var jeg ikke særlig bevidst om før. Desuden er jeg blevet bedre til at kende mine grænser, sige nej og prioritere, skabe bedre vaner og mere ro – og så værdsætter jeg i langt højere grad det, som fungerer i mit liv. Stress fik mig ned i knæ, men med Jeanettes hjælp, er jeg kommet videre med en masse brugbar indsigter om mig selv og mit liv.”
Note: Artiklen er lavet i samarbejde med Jacob, som har også har godkendt ordlyden.
Brug for hjælp?
Stress? Jeanette Sander tilbyder målrettede, effektive og nænsomme forløb, der modvirker stress. Jeanette Sander tilbyder desuden Walk & Talk og individuel terapi.
Fakta om stress fra Sundhedsstyrelsen