Hvordan giver man slip på det store barn? Det er ikke let, selvom vi altid har vidst, at barnet kun var til låns.

Vi får børn som det naturligste i verden. Forundres, overraskes, glædes og oplever den største kærlighed i livet. De bliver omdrejningspunktet i vores liv, og vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os, at vores børn får de bedste forudsætninger i livet.

Vi tilbringer mange dejlige timer sammen med vores børn og også de mest konfronterende af slagsen/stunder, hvor vi udfordres på vores værdier, standpunkter og grænser. De stiller spørgsmålstegn til de fleste ting i livet, vi forsøger at imødekomme deres behov og vi spejles i dem som de mennesker og forældre vi er. Det er til tider meget udfordrende og krævende, alt afhængig af hvilken alder de har og hvordan familiens samlede overskud er på de givne tidspunkter.

Pludselig bliver de store

Før vi ved af det, er de pludselig blevet store, og tiden er kommet til, at de forlader reden. Vi ved jo godt, at ”de er til låns” og alligevel kommer det som overraskelse for mange forældre, der ikke føler sig parate til, at det sker.

Vi bliver grebet af bekymringer og frygt. Har vi gjort det godt nok? Er vores barn rustet tilstrækkeligt? Kan de selv klare økonomien, hvordan vil det gå med uddannelse, får de nok at spise og hvad med netværk og venner? Tankerne står i kø. Uden at indse det, er vi i gang med at hjælpe dem, præcis som da de boede hjemme. Vi kører dem til ting, giver dem penge, handler ind for dem, vasker deres tøj, hjælper dem med hjemmeopgaverne osv. og når de kommer på besøg servicerer og varter vi dem op. Alt sammen med den gode intention, og fordi vi elsker dem, men desværre gør vi dem en bjørnetjeneste, som i sidste ende ikke kommer dem til gavn.

Vi mennesker lærer nemlig bedst ved at gå vejen selv, række ud ved behov og få støtte – ikke ved at blive båret.

Når vi curler for længe

Så hvad er det, der sker, når vi går i ”handlings-mode” og curler vores barn?

• Vasker deres tøj – for det har vi jo altid gjort……..
• Giver dem økonomisk hjælp – for vi mangler jo ikke noget…….
• Kører dem til forskellige ting – for så er vi sikre på at de når frem til tiden….
• Køber ting ind til deres lejlighed – for at de kan bo ordentligt og smukt…..
• Ringer til dem – for at være sikker på, at alt er ok…….

Nu vel, der er ingenting der er sort / hvidt. Selvfølgelig er vi hjælpsomme og omsorgsfulde forældre, men spørgsmålet er, om vi er over-hjælpsomme og over-ansvarlige, eller sågar omklamrende, for et barn, som nu er blevet voksen og som skal tage vare på sig selv.

Bryd vanen og skab nye mønstre

Hvad ville der ske, hvis du lænede dig mere tilbage og havde tillid til, at de fandt vej? Hvad ville du skulle se i øjnene? At du ikke længere fylder alting i deres liv – men mere er med på sidelinjen? At det ikke kun er dem, som skal lære at gå en ny vej – men også dig?

Jeres største ønske er jo at forblive tæt og forbundne med jeres børn, men vejen er ikke at fastholde dem i et afhængigt mønster til dig/jer. Hvorvidt I bevarer en god, klar og kærlighedsfuld relation i øjenhøjde afhænger af flere ting, men I kan selv lave et vigtigt stykke arbejde ved at se på den sorg, som naturligt kan komme, når vi skal slippe det dyrebareste vi har og se os selv i øjene igen – og vores partner. Hvem er vi ”uden” vores børn?

I stedet for at fixe og klare ting skal I nu til at opbygge et mere ligeværdigt forhold, som også rummer noget helt særligt bare på en anden måde. Der er mange nye, gode stunder, der venter forude, hvorigennem i kan bevare og forny den særlige kontakt I har med jeres børn.

Kontakt psykoterapeut Jeanette Sander. Jeanette Sander tilbyder bl.a. familieterapi, Walk & Talk og individuel terapi.